DK: FRI FRAGT OVER 500 KR. 
SE & DE: FRI FRAGT OVER 700 KR.

Old Tom Gins

Old Tom Gin er en engelsk gin, som var særlig populær tilbage i det 18. og det tidlige 19. århundrede. Omkring 1950 var Old Tom Gin dog næsten ikke til at opdrive på nogle barer, men i 2006 genvandt ginnen sin popularitet. Læs mere her …

Filtre

Viser alle 8 resultater

Hvordan Old Tom Gin fik sit navn, stammer fra en sjov fortælling. Historien går på, at en af de mest berygtede ginsmuglere, kaptajn Dudley Bradstreet, har lagt navn til denne gin type. Tilbage i starten af 1700-tallet ville de britiske myndigheder stoppe ginproduktionen, men det var Bradstreet (og tæt på resten af Englands befolkning) slet ikke glad for.

Derfor købte han en ejendom, hvor han på bagdøren hang et træskilt af en kat. Under katten stak der et lille rør ud ad døren, og kom man en mønt i kattens mund, flød der gin ud af røret. Derfra opstod navnet Old Tom, inspireret af ”tomcat”, som på engelsk betyder hankat.

Fremstilling af Old Tom Gin

Ud af de mest traditionelle gintyper, er Old Tom Gin kendt for at være den sødeste i sin smag, og opstod som et modsvar på gin af dårlig kvalitet. For at gøre ginnen mere velsmagende tilsatte man sukker, lakrids eller andre botanicals.

Old Tom Gin har ofte færre botanicals og en sødere smagsnuance end London Dry Gin, hvilket skyldes, at sukkerindholdet i ginnen er højere. Den søde smag kommer oftest fra tilsat sukkersirup eller honning, men kan også komme fra de botanicals, som ginnen bliver destilleret med, eller en kombination af disse to.

Ginnen er dermed sødere end London Dry Gin, men har til gengæld en mere tør smag end den klassiske genever fra Holland. I modsætning til London Dry Gin er Old Tom Gin ikke underlagt nogle specifikke regler for destilleringen. Udover at ginnen skal indeholde enebær, er der frit spil i forhold til, hvordan ginnen fremstilles.

Old Tom Gin er derfor mere alsidig og ikke så aggressiv i smagen, som mange andre gins. Oftest er den mere let på enebær og har tilsat sukker, der giver den en sødlig smagsnuance. De diskrete smagsnuancer og sødmen i Old Tom Gin gør, at ginnen får en mild, blød og rund smag. Dette gør Old Tom Gin særligt velegnet til nybegyndere. Er du en garvet gindrikker, vil du dog helt sikkert også nyde de sødlige, velbalancerede smagsnoter.

Prisvindende Old Tom Gin

Hernö Gin er et af de brands, der gennem de senere år har vundet flere priser for deres gins. De har blandt andet vundet priser for deres Hernö Old Tom Gin, som i 2017 vandt prisen som verdens bedste Gin og Tonic. Hernös Old Tom Gin er derfor også et rigtig godt valg, hvis du ønsker at prøve en af de bedste Old Tom Gins.

Prøv denne gin eller en af vores andre gode Old Tom Gins sammen med vores store udvalg af skønne tonics for at lave en lækker gin og tonic, der går godt til enhver lejlighed. Ønsker du at udforske andre typer gins og ginsmage kan du også tage et kig på vores store ginudvalg. Her finder du med stor sandsynlighed en gin, der passer til lige netop din smag.

0
0 varer i alt
Køb gavekort