Gin
Herunder finder du et stort udvalg af forskellige typer gin fra hele verden. Her er noget til enhver smag, uanset om man er til en klassisk gin, en tør gin eller en sød gin. Vores store udvalg af gins kan sagtens nydes alene, men du kan også vælge at kombinere dem med nogle af vores lækre tonics.
Filtre
Viser 1–24 af 239 resultater
-
Tilbud
Gin Mare miniature 50ml
75,00 kr.25,00 kr. Inkl. moms -
Tilbud
Tarquin’s Dry miniature gin 42% 50ml
75,00 kr.25,00 kr. Inkl. moms -
Gavekort – til brug i ginbaren
200,00 kr. – 2.000,00 kr. Inkl. moms -
Carthy & Black Espresso Gin Cream likør 17% 500ml
200,00 kr. Inkl. moms -
Bruni Collin’s Gin 39% 700ml
415,00 kr. Inkl. moms -
Gavekort til ginsmagning
375,00 kr. – 900,00 kr. Inkl. moms -
Billet til Ginhygge
300,00 kr. Inkl. moms -
Wint & Lila Strawberry Gin Gaveæske
400,00 kr. Inkl. moms -
Tilbud
Nordés Atlantic Galician Gin miniature 40% 50ml
75,00 kr.25,00 kr. Inkl. moms -
Bruni Collin’s Gin Gaveæske
450,00 kr. Inkl. moms -
Gin gaveæske 8 fl. miniature gin 8 fl. tonic
650,00 kr. Inkl. moms -
Gin gaveæske 4 fl. miniature gin 4 fl. tonic
350,00 kr. Inkl. moms -
Tilbud
Sabatini GinO 0.0% 700ml
300,00 kr.50,00 kr. Inkl. moms -
Lind & Lime Gin 44% 700ml
400,00 kr. Inkl. moms -
Wint & Lila Dry Gin Gaveæske
400,00 kr. Inkl. moms -
Electric Spirits Co. Achroous Gin 41% 700ml
400,00 kr. Inkl. moms -
Dreyberg Redberry Gin Gaveæske
375,00 kr. Inkl. moms -
Bruni Collin’s Gin Miniature 50ml
55,00 kr. Inkl. moms -
Skin Gin Tea Kiss 42% 500ml
480,00 kr. Inkl. moms -
Vørding’s Gin 44.7% 700ml
450,00 kr. Inkl. moms -
Ferdinand’s Saar Quince Ginlikør 30% 500ml
400,00 kr. Inkl. moms -
Gin Påskeæg no1 Dansk & Økologisk
350,00 kr. Inkl. moms -
Four Jiggers Gin Gaveæske
450,00 kr. Inkl. moms -
Jawbox Classic Dry Gin 43% 700ml
400,00 kr. Inkl. moms
Hvad er gin?
Gin er en kompleks sag, der med enebær som den eneste fællesnævner formår at favne bredere end nogen anden spiritus. Den er født i Holland, forfinet i England og herfra udbredt til hele verden med stor succes. Gin fås i næsten uendelige varianter, og måske netop derfor er det blevet en populær type spiritus til både den garvede gindrikker og til nybegynderen til ginuniverset.
Gin er en destilleret spiritus, som har en alkoholprocent på minimum 37,5%. Fællesnævneren for alle typer gin er, at de er tilsat enebær. Udover enebær kan ginnen dog være tilsat mange andre ingredienser, og netop derfor findes der også en lang række forskellige typer gin med forskellige smagsnuancer.
Foruden de karakteristiske smagsnoter fra enebær, kan gin nemlig indeholde mange andre smagsnoter og duftnoter fra forskellige botanicals (smagsgivere), som er tilsat før eller efter destilleringen. De forskellige botanicals i ginnen, men også måden ginnen er destilleret på har således indflydelse på den endelige smagsnuance i ginnen.
Gin er derfor også en kompleks alkoholisk drik med en spændende historie og nogle yderst interessante processer bag sig.
Ginnens historie – Hvor stammer gin fra?
Ginnens historie stammer helt tilbage fra 1600-tallets Holland. Her opfandt professor i medicin Dr. Franciscus Sylvius en alkoholisk drik baseret på enebær, der skulle fungere som et lægemiddel mod nyreproblemer, da enebær var kendt for at have en gavnlig effekt på lidelser i nyren. Drikken blev som følge deraf kaldet genever, der er det hollandske ord for enebær.
Under trediveårskrigen fik Englænderne øjnene op for den alkoholiske drik, og valgte derfor at bringe drikken med sig hjem til England. Her blev den hollandske genever forfinet og videreudviklet til den gin med smagsnoter af enebær, som vi kender den i dag.
Gin vandt efterfølgende stigende popularitet, og der findes i dag et hav af destillerier i både England og resten af verdenen. Særligt englænderne har sidenhen videreudviklet yderligere på den klassiske ginopskrift og produceret de velkendte gintyper: London Dry Gin, Old Tom Gin og Navy Strength Gin.
Hvordan fremstilles gin?
Gin er alkohol, som bliver til gennem destillering af korn. Gin kan dog også bestå af et basedestillat lavet på andre landbrugsprodukter som majs, fermenterede kartofler, malt eller vindruer. Ved destillering adskilles væsken gennem forskellige kogningsprocesser, hvorefter dampen fra væsken bliver opsamlet i en beholder. Her bliver dampen nedkølet og danner en ny væske, som bliver til gin.
For at tilføre ginnen smag tilsættes forskellige botanicals til alkoholbasen. Dette sker ved, at ginnen gen-destilleres sammen med de udvalgte botanicals for at give ginnen den ønskede smagsnuance. Efter gen-destilleringen kan man også vælge at tilsætte yderligere botanicals for at give ginnen endnu mere smag. Til sidst tilføres vand, som fortynder ginnen og giver den rette alkoholprocent.
Gin kan fremstilles på flere forskellige måder og tilsættes forskellige slags botanicals. Derfor findes der også et hav af forskellige slags gin og flere forskellige gintyper.
Forskellige gin typer
Der findes flere forskellige typer gin, som adskiller sig fra hinanden gennem den måde de bliver fremstillet på. Deres fremstillingsmetode har desuden betydning for den smagsnuance de får, og afhængig af fremstillingsmetoden og de smagsgivere der tilsættes, kan ginnen have både en frugtig, sødlig eller tør smagsnuance.
De mest kendte gintyper er: London Dry Gin, Navy Strength Gin og Old Tom Gin, som du kan læse mere om herunder. Udover disse findes der dog også mange andre gintyper, herunder blandt andet Dry gin, som ikke indeholder mere end 0,1 g. sukker pr. liter, hvilket giver den en usødet, klassisk, tør ginsmag. Derudover er der gin likør, som er likør lavet på gin, og som er baseret på bær eller frugter, hvilket giver dem en sødlig smag.
London Dry Gin
London Dry Gin fik oprindeligt sit navn, fordi den startede med at blive produceret i London. Sidenhen er flere lande i hele verden dog også begyndt at producere denne type gin. Navnet forbindes derfor ikke længere med dens geografiske placering, men i højere grad med den fremstillingsmetode, der bruges.
London Dry Gin har en særlig fremstillingsmetode, idet den ikke må indeholde mere end 0,1 g sukker pr. liter. Derudover skal alle botanicals tilsættes ved gen-destilleringen af ginnen. Det betyder, at der ikke må tilsættes yderligere botanicals efter destilleringen, og ginsmagen kommer derfor udelukkende fra de botanicals, som tilsættes ved destilleringen.
Navy Strength Gin
Navy Strength Gin er en af de stærkeste gins, da den i modsætning til almindelige gins, som har en alkoholprocent på 37,5%, har en alkoholprocent på minimum 57%. Er du til stærke gins, er denne type gin altså et godt valg.
Ginnens historie stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Her havde de britiske sømænd brug for en stærk spiritus, som kunne hjælpe dem igennem de trængsler, som krigslivet bød dem. Dette blev dermed den stærke gintype Navy Strength Gin.
Old Tom Gin
Old Tom Gin er oprindeligt produceret i England og er kendt for at være den gintype, som har den sødligste smag. Old Tom Gin er derudover også en populær gintype med en usædvanlig historie.
I begyndelsen af 1700-tallet valgte myndighederne i England at stoppe produktionen af gin. Dette var dog ikke gode nyheder for kaptajn Dudley Bradstreet, en berygtet ginsmugler, som i oprør valgte at købe en bolig, hvor han hang et træskilt på døren af en kat eller på engelsk ”tomcat”. Under katten var der et rør, og når man puttede en mønt i kattens mund, flød der gin ud. På den måde kunne befolkningen stadigvæk få gin, selvom ginproduktionen blev stoppet.
Gin botanicals
Botanicals er smagsgivere fra planter, urter, frugter eller bær, som er med til at give ginnen dens unikke smag. Der findes mange forskellige typer botanicals, som kan sammensættes på forskellige måder, alt efter hvilken smagsnuance man ønsker. Dette gør det muligt at skabe mange forskellige slags gins med vidt forskellige smagsnoter.
Som vi har været inde på, er enebær en af hovedingredienserne i gin og fællesnævneren i alle ginopskrifter. Enebær vokser på nålebuske, og er med til at give ginnen en klassisk tør smag, som nogle måske forbinder med en smag af gran. Udover enebær indeholder de forskellige gins dog mange andre forskellige botanicals, som er med til at give ginnen smag.
De mest kendte botanicals, som ofte bruges i gin er blandt andet:
- Koriander
- Angelikarod
- Lakridsrod
- Citronskal
- Appelsinskal
- Rosmarin
- Kanel
- Kardemomme
- Kassiabark
- Kvanrod
Destillerierne bestemmer selv, hvilke botanicals de vælger at bruge, og på den måde kan de lave tonsvis af forskellige sammensætninger, der giver den smagsnuance de ønsker. Ved at sammensætte de forskellige botanicals på den helt rigtige måde, kan de forskellige destillerier dermed skabe gin, der enten har en tør, klassisk, sød eller frugtig smagsnote.
Køb din gin og tonic hos Two Socks
Hos Two Socks sælger vi både luksus og premium gins fra en lang række populære gin brands og kendte destillerier fra hele verden. Vi har derfor noget til enhver smag, uanset om du er til en klassisk, sød eller frugtig ginsmag.
Er du til gin sammen med tonic, bør du også tage et kig i vores hjemmelavede gin og tonic opskrifter, hvor du kan finde inspiration til, hvordan du skal lave din gin og tonic for at få en skøn gin og tonic, der understøtter den autentiske ginsmag og bringer de gode smagsnoter i ginnen frem på bedst mulig vis.